linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt september 2009

Balikpapan

Banjarmarsin

Loksado

Tanjung Puting

Pontianak

Kuching

Bako National Park

Sibu

Lambir N.P.

Miri

Niah N.P.

Se kort





Sibu er en by, man passerer igennem. Det gælder ikke bare os og andre rejsende, men også varer. Byen ligger 60 km fra flodmundingen af den 640 km lange flod Batang Rejang. Byen er derfor udskibningshavn for stort set alle de råvarer, der produceres i de små byer op ad floden, som når helt over til den indonesiske del af Borneo. Træ for eksempel; vi så masser af træstammer på pramme trukket af slæbebåde og vi så også stammer bundet sammen drivende med strømmen eller trukket af mindre både.

Byen som sådan virker hyggelig nok, selvom den ikke har så meget at byde på. Sarawaks højeste bygning, Malaysias største centrale plads og et 100 år gammelt kinesisk tempel, Tua Pek Kong. Vi ankom ved middagstid og nogle timer senere havde vi set det væsentlige.

Som sagt er byen et stop-over for de fleste. Nogen tager op ad floden med de lokale skibe for at bo i langhus hos de lokale. For os er byen et stop den godt 800 km. lange rejse til Miri. Fem timer mod nord fra Kuching med en "expressboat" og dagen efter syv timer med bus nordpå til Miri.
Fragtbåde på havnen