linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt september 2009

Balikpapan

Banjarmarsin

Loksado

Tanjung Puting

Pontianak

Kuching

Bako National Park

Sibu

Lambir N.P.

Miri

Niah N.P.

Se kort




Pontianak ligger på Borneos vestkyst, cirka midtfor. 500.000 indbyggere og en udmærket by at besøge, selvom der kommer meget få turister. Byen har en flot gammel moske bygget i træ, den har en sultanpalads og så har den ækvator.

Byen virker set med vore øjne mere overskuelig og imødekommende end de andre storbyer, vi har besøgt her på øen. Den ligger som alle andre byer ned til en flod og igen er det en god ide at tage en tur ud på floden og studere by og mennesker fra den side. Vi bemærkede et par fiskerbåde. der var sunket og en enkelt der var brændt af. Vores guide Alex forklarede, det var thailanske både, der fiskede ulovligt i Indonesisk farvand og så blev bådene beslaglagt. Det sker ofte forklarede han og de lokale fiskere er meget vrede, og det er dem, der brænder bådene af. Vi så dog også en politibåd; som var en tidligere Thailandsk båd, som de så bare havde overtaget.

Den helt store attraktion er ækvator. Den går lige gennem byen og helt tilbage i 1930 rejste man et monument på stedet. For 18 år siden besluttede man at beskytte dette monument, så man byggede et nyt udenpå, som efter vores mening er noget grimmere. Herude ved mindesmærket oplevede igen det, vi oplever overalt, nemlig opmærksomhed. Alle smiler og vil hilse på, men den gruppe unge muslimer, der var samlet og ventede på solnedgang, så de igen må spise, var lidt mere ivrige. De ville også fotograferes med os, så det blev de.

De var i øvrigt alle sammen kørende på knallert, og hvis der er et enkelt punkt, hvor Pontianak skiler sig ud fra de andre byer, vi har besøgt, så er det antallet af knallerter, Som vi ser det, så er der vildt mange knallerter og det gør, at man hele tiden må sno sig, når man går gennem byen. For slet ikke at snakke om, når vi skal over vejen. Så finder man et lille hul i den tætte trafikstrøm og begynder så at gå langsomt, men kontinuerligt, Så finder knallerter og biler plads til både højre og venstre for dig. Det er som med de tillidsøvelser, der var så populære i Danmark for en 20-25 års tid siden. Du skal bare stole på dine medmennesker.......

På hver sin side, Erna mod nord Thailandsk båd Knallertparkering