linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Hanoi

Tam Coc

Vinh

QL15

Phong Nha

Hue

Danang

Quang Ngai

Kon Tum

Buon Ma Thout

Mere Buon Ma Thout

Nha Trang

Dalat

DT 725

Cat Tien

HCM

 
Jeg havde kørt i cirka tre timer og kun holdt små pauser for at tage billeder, da jeg – midt ude i nærmest ingenting – fik øje på en tankstation og en restaurant, så der trillede jeg ind og købte mig en iste. Jeg havde dårligt fået smidt jakken, før en rød bus kørte ind på P-pladsen, og ud steg en hel flok danskere!!!!!!!!!!!  

De havde – som jeg – valgt( eller rettere Albatros Travel) at køre af den smukke og meget mindre trafikerede QL15, kendt som Ho Chi Minh Highway. En meget smuk rute, der går fra Hanoi og til Ho Chi Minh City gennem pragtfulde landskaber, langt væk fra den travle hovedvej ved kysten.Den rute kommer jeg til at køre adskillige kilometer på. Den må ikke forveksles med Ho Chi Minh trail, som var den rute, der blev smuglet våben, sprængstoffer med mere ned til oprørerne i det sydlige Vietnam under Vietnamkrigen.

Det var det, jeg havde i tankerne, da jeg planlagde turen til Vietnam, og her på førstedagen af turen på QL15 har den til fulde levet op til mine forventninger. Min eneste frygt kan være, jeg går hen og vænner mig til disse smukke udsigter. Men så må jeg jo bare lige tage en smuttur ned på QL1A, den travle hovedvej. Så er jeg nok kureret.  

Nu er jeg i Phong Nha, som er mest kendt for sine mange smukke huler, blandt andet verdens største. Her bliver jeg et par dage og tager på sightseeing.