linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt februar 2010/14 og 2020

Bangkok

Kanchanaburi

Chiang Mai

Ko Chang

Bang Saphan

Khao Sok

Ao Nang/Krabi

Naiyang Beach

Nakhon Si Thammarat

Khanom

Koh Lipe

Se kort

Lad det være sagt med det samme. En tiger er ikke nær så blød at nusse som en kat. Til gengæld er der meget mere at nusse!!

Kanchanaburi ligger to timers kørsel vest for Bangkok. Især tre ting lokker folk hertil. En bro, et vandfald og en flok tigre. Broen over floden Kwai blev symbolet på de krigsfanger, der blev sat til at bygge en jernebanelinie fra Burma til Thailand. Jernbanen er flere hundrede kilometer lang, og engelske, australske, amerikanske og hollandske krigsfanger har knoklet med primitive redskaber for at bygge den. 16.000 fanger døde i de år det tog både at bygge en træbro og en jernbro og jernbanen. Dertil kommer så 100.000 døde asiater, men som ved naturkatastrofer o.l., så er det kun døde vesterlændinge, der tæller.

Udover selve broen, så er der flere museer, der handler om jernbanen og krigen. WW11- og Jeath-museerne handler om krigsfangerne. Det ene ligger ved siden af broen, det andet i den anden ende. Jeath-museet er lavet i en kopi af de hytter, fangerne boede i. Desuden er der en kæmpe kirkegård i byen. 1½ time fra byen ligger Erawan vandfaldet, som er rigtigt flot.

Tigertemplet ligger en halv times kørsel fra Kanchaburi. Det startede med vilde høns, påfugle og orner, som de lokale bragte til templet. I 1994 kom så den første tigerunge, hvor moderen var blevet dræbt af krybskytter. I dag er der adskillige voksen tigre og stedet er en kæmpe turistattraktion, der tjener styrtende med penge. I den time, vi var der, var der omkring 200 gæster, der hver betaler 80,- kr. Der er åbent tre timer hver dag.

Vi skal ikke dømme, om det er penge eller et hjem hvor man prøver at redde tigre. Vi er ikke i tvivl om, stedet er startet med stor entutiasme og de tager sig da også af andre dyr end tigre. stedet bliver af flere stlrkt kritiseret for blandt andet dyremishandling. Det så ikke sådan ud, mens vi var der, men det vises jo nok heller ikke frem til turister. Det er i hvert fald sikkert, det primære ikke længere er at tage sig af dyrene, men at tjene penge.
Under alle omstændigheder er det en stor oplevelse at være så tæt på og røre ved en tiger. De er i lænker, og vi turister føres rundt til dyrene, mens vogterne tager billeder af os.