linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Besøgt februar 2010/14 og 2020

Bangkok

Kanchanaburi

Chiang Mai

Ko Chang

Bang Saphan

Khao Sok

Ao Nang/Krabi

Naiyang Beach

Nakhon Si Thammarat

Khanom

Koh Lipe

Se kort

Chiang Mai by i sig selv er ikke noget specielt, det er en typisk mellemstor by. Men den rummer næsten lige så mange templer som Bangkok, og det gør den gamle bydel noget speciel. Flere af dem er flere hundrede år gamle, og som sædvanlig er de utroligt smukke og velholdte.

Det spændende ved Chiang Mai ligger i bjergene rundt om byen. Her bor flere forskellige stammer som for eksempel Karen-folket, det er dem, hvor kvinderne fra deres 4. til 24. år får ringe sat om halsen. Og her er der et væld af aktiviteter: Vandreture(undskyld...Trekking!!) af en eller flere dages varighed i bjergene nord for byen, whitewater- og bamboo rafting, elefant-ridning og pasning, mountainbike, svæve i tovbane lige under trætoppene; you name it. Mulighederne er uanede og byen er en god base for ture længere op/ind i bjergene. Og så det vigtigste, den ualmindeligt flotte naturoplevelse.

Er I i Chiang Mai en søndag, så husk at gå til søndagsmarkedet. Her sælges alt muligt og med alle de mennesker, der er, må det være Thaiernes ynglingsbeskæftigelse en søndag eftermiddag og aften. Her måtte vi endnu engang huske på rygsækkens begrænsede plads og lade pengene blive i lommen. Hører du til de, der altid giver gademusikanter og optrædende en lille skilling, så hav rigeligt med mønter i lommen. Der er mange af dem.