linkboks
Forside Rejser MC-ture Dykning

Vietnam

Korsika

Madeira

Saurland

Thailand

Untitled
Der findes veje på Korsika, der IKKE er snoede.
De længste og fleste af dem ligger på østkysten, hvor der langs det meste af østkysten er et fladt område, inden bjergene rejser sig.

Men ellers er øen et mekka for kurve-elskere. Og for folk, der holder af fantastiske udsigter. Det er svært at pege på et bestemt område, for der er smukt stort set overalt, selv i lavlandet på østsiden.
Brug Google Maps til at finde de små veje i bjergene, og du er garanteret en smuk oplevelse. Og der er fredeligt, så snart du kommer væk fra kysten, hvor turisterne normalt holder til.
Vær opmærksom på, der i bjergene godt kan være langt til både tankstation og en butik, hvor du kan få vand og lidt mad.

Nogle områder skal dog lige fremhæves.
Kyststrækket fra Calvi og sydpå er fantastisk smukt. Halvøen Cap Corse i det nordlige ligeså. Her er det især vestsiden, der byder på de fleste skarpe kurver. Anbefales skal så i denne sammenhæng også lige en smuttur ind i en smuk dal ved byen Porto på vestkysten.
Øst for selve byen - på omfartsvejen - går vej D124 fra mod byen Ota. Følg vejen til og igennem byen, på et tidspunkt krydser vejen over på den anden side af dalen og fortsætter så ud mod kysten igen, inden den lille vej munder ud i en større vej, hvor du kan vælge at vende tilbage mod Porto eller køre ind i landet.
En rigtig flot tur på små og til tider halvdårlige veje.

Vælger du de helt små veje i bjergene, så vær opmærksom på, du ofte skal dele den med køer, får, geder og vildsvin.
Dyrene går frit, og på de kurvede veje ser man dem ofte først få meter før, man kører ind i dem. De er ligeglade med dig, så nogen gange skal der dyttes, før de gider flytte sig.

De mange kurver, de ofte skarpe og stejle vejkryds gør, at farten ikke er særlig høj. Men så er der jo også bedre tid til at nyde de mange smukke udsigter.

Der kan lejes motorcykler flere steder, blandt andet i Calvi og Bastia, hvis du ikke tager din egen med.