|
Lovina er navnet på en kyststrækning vest for byen Singaraja på Balis nordkyst. Der er ikke nogen egentlig by, men en lang række
resorts spredt ud over flere kilometer.
De to væsentligste årsager til, at folk tager til Lovina, er: 1: De sejler ud tidligt morgen
med en af de lokale både for at se delfiner( der er trængsel på havet, men det er nu flot alligevel!!) og 2: De nyder solnedgangen
på stranden sammen med alle de andre turister og en del lokale.
Byen er desuden et godt udgangspunkt for ture til det vestlige Bali, som er nationalpark. Især øen Menjangan er meget besøgt, det er et
fremragende sted at dykke og snorkle. Desuden kan man fra byen besøge Git-git-vandfaldet, der ligger sydøst for byen. Et flot vandfald,
men turen ind til faldet er fyldt med sælgere, der forsøger at sælge dig alt muligt.
Fra byen kan man nogså tage nogle smukke ture ind i landet - altså mod syd. Her er der rig mulighed for at se og opleve små landsbyer og de risterasser,
som Bali er så berømt for. Søen Bratan er også et besøg værd.
|
| |